Tilstandsrapport / Vedligeholdelsesplan

En tilstandsrapport giver et godt overblik over en ejendoms sundhedstilstand. Den beskriver på klart dansk, hvordan ejendommen har det. Den kan læses, uden at man behøver at have en uddannelse inden for byggeri, og den er illustreret med billeder, så det er tydeligt, hvad det handler om.

Byggerådgivning DANMARK’s tilstandsrapporter skrives på baggrund af en byggeteknisk gennemgang af ejendommen. Vi besigtiger og gennemgår hele ejendommen og tager stilling til alle de dele, som boligforeningen har ansvaret for at vedligeholde.
Hvis der er problemer, der bør løses, beskriver vi, hvad man kan gøre ved det, og vi giver et overslag over, hvad det koster at istandsætte.

 

Energimærke
Som en del af tilstandsrapporten gennemgår vi ejendommens energimærke og vurderer anbefalingerne punkt for punkt ud fra vores byggetekniske viden. Fordelen er, at vi ikke kun ser på varmebesparelser, men også ser på byggeteknik og vedligeholdelsesudgifter.

 

Vedligeholdelsesplan
Med tilstandsrapporten i hånden laver vi en vedligeholdelsesplan i samarbejde med foreningens bestyrelse.
En vedligeholdelsesplan er en prioriteret liste over opgaver. Den beskriver, hvornår inden for de næste 10 år, det vil være nødvendigt at udføre vedligeholdelsesarbejder eller udbedre opståede skader, hvordan man kan udbedre skaderne, og hvad det år for år vil koste.

Det er vigtigt, at vedligeholdelsesplanen svarer til bestyrelsens ønsker for ejendommens fremtid. Hvis den afspejler ønskerne, kan den fungere som et konkret styringsværktøj i det målrettede arbejde med ejendommens vedligeholdelse. Derfor laver vi altid vedligeholdelsesplanen i tæt samarbejde med ejendommens bestyrelse.

En god vedligeholdelsesplan tager højde for, at arbejdet udføres i den rigtige rækkefølge og på en gennemtænkt måde. Det sparer en masse penge i de 10 år, den forholder sig til.

Vedligeholdelsesplanen bør opdateres jævnligt – dette gør vi også gerne og i tæt samarbejde med ejendommens bestyrelse.

Få et godt tilbud

Du kan hurtigt og nemt få besøg af en ekspert, som kan kigge på jeres byggeprojekt KLIK HER

Renovering?

Skal I have renoveret og forbedret jeres ejendom, men er I i tvivl om, hvordan renoveringsprocessen skal forløbe?

Vi sørger for at sætte det bedste team, så både håndteringen og involveringen bliver behagelig og tryg for alle. Bestil byggemøde

"Vi har igennem en længere årrække anvendt Lars B. Jørgensen som vores husarkitekt og byggerådgiver og er forsat meget glade for samarbejdet"

Erik Nielsen

Formand i AB Fuglebakkegård